tirsdag den 29. maj 2012

Og vi fortsætter det vilde eksamensløb...

Jeg føler næsten, at jeg burde have afsluttet mit sidste indlæg med et godt Terminatorcitat, du ved sådan: "I'll be back!"-style. For så kunne jeg have haft glæden af at strate dette indlæg med: " I'm Back"... Ikke at jeg ikke godt kunne gøre det alligevel, men det havde bare føltes mere awesome, hvis jeg nu havde husket at gøre det andet. Jeg kunne i princippet bare gå ind, og ændre lidt i det gamle indlæg og så håbe på, du ikke allerede havde læst det, men det virkede også bare som snyd ;)
Nå, nok om mine mange fortrydelser over tidligere blogindlæg! (jeg føler mig så mærkelig over, at være mærket med titlen "blogger", men det er vel egentlig det jeg er blevet, dog i sejeste mening af ordet! For gud forbyde hvis jeg var endnu en modeblogger (selvom jeg altid hemmeligt har ønsket mig at være én, tihi).
Det er jo ikke fordi der sker så fantastisk meget i mit liv for tiden, jeg sidder bogstavlig talt bag lukkede døre og bevæger mig ikke ud. Vi har haft en uges tid med høj solskin og op til 30 graders varme, men har Cæcilie bevæget sig udenfor? Nej nej, selvfølgelig ikke. I'm not a daywalker, som man jo må sige, når man er så albino som mig. Men det er et livsstilsvalg! Eller, det har jeg i hvert fald gjort det til. Når jeg nu alligevel ikke blev brun, når jeg ligger mig ude i solen i flere dage, og kun får en let rød-gylden glød over mig, så kan jeg lige så godt tage grisen ved hårene (ved ikke om det overhovedet er et udtryk, men det er det så nu!), og sige at jeg slet ikke går ud i solen, uden sjal, solhat og en solfaktor 105. Så dyrker jeg bare mit hvide look (for hvad andet kan man gøre?), og sidder herinde og koger. Faktisk tror jeg næsten det er koldere indenfor end udenfor.
Jeg har nydt de varme dage med mine lækre "eksamensdrinks". De består af isvand fra fryseren, lidt danskvand med citronsmag og så lidt dejligt økologisk hyldeblomstsaft ;) Og dertil lige et par skiver lime og et sugerør. Sugerøret er vigtigt, for ellers er det ikke en rigtig drink!
Jeg har egentlig ikke været særlig social på det sidste, men eksamen fylder så meget, at jeg allerede er stresset. Der er simpelthen SÅ MEGET at komme igennem og jeg ved faktisk ikke, hvor jeg skal få timerne fra! Men det skal nok lade sig gører.
Nu har hele tandhalløjet jo også taget en del tid, og er først kommet overpå igen nu, for smerterne varede ved i et stykke tid. Jeg har taget det fantastisk billede af mig og min tand. Den syge tand, er den hvor der er et stort hvidt mærke i.. Det er den plast de har lagt på midlertidigt. Hmm, det er egentlig sjældent jeg tager så ucharmerende billeder af mig selv, men alt for dig min egen ;)
Min jeg fik da n dejlig buket blomster ud af det hele, og hvad mere kan en pige ønske sig ;)














Jeg var lige med Signe og de to unge herre i byen her til formiddag, hvor vi skulle købe gaver til alle de fødselsdagsbørn, som kommer nu her i juni. Noah hjalp mig med at købe en bamse i Build a Bear, og den er bare for sød til ord. Det er den fra "The Muppet show".. Tihi, jeg havde det sjovt derinde...

Du er jo egentlig snart hjemme, så jeg ved da ikke hvor mange flere indslag jeg når, men glæder mig nu også helt vildt til at se dig face to face. Nu har det snart været længe nok! Jeg elsker dig og savner dig!
Müfler fra mig!

P.S. Fandt de her sko, som jeg tænkte du bare MÅTTE eje!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar