Jeg forsøger at være så social som muligt...

Ja, jeg er jo egentlig ikke specielt god til det, men jeg har forsøgt at være ekstra social her på det sidste, så jeg rigtig kan få snakket med nogle spændende mennesker, eller bare snakke useriøst med nogle rare nogen :D

Vi stiller op til fernisering

Mig på Mackie's

I går var jeg på Mackie's med Emilie og Lærke, for at fejre Lærkes fødselsdag. Hun er nu blevet en meget gammel dame på 21 år. Ja, som tiden dog flyver. Emilie var ved at gå i koma, hun er jo snart 22. Men vi havde en super hyggelig aften, selvom jeg nær var kommet forsent. Jeg havde været til fernisering på vores skulpturprojekt, hvilket gik helt fint og det var faktisk ret morsomt og se, hvad de andre havde fået ud af deres antik-skulptur-analyse. Bagefter var jeg til møde nede i fredagsbaren, hvor jeg nu skal stå som frivillig bartender, en gang imellem på en ensom fredag aften, bare for at social! Ja, der er ikke nogen der skal sige, at jeg ikke lægger alle kræfter ind på det her "socialiseringsprojekt". Nå, men jeg måtte jo så småløbe hele vejen ned i byen, men kommer dog frem i tide, helt forpustet med glødende rødt ansigt ;) Man må ofre sig for fællesskabet.

I dag har jeg været til forlæsning med vores nye underviser, som ligner Tom Hanks fuldstændig! Det var så mærkeligt! Men han er en hård nyser, vi skulle løse 205 sider, bare til denne forlæsning, om kubismen og alle dens fortræffeligheder! Det synes jeg var lige hårdt nok at komme igennem.

Jeg fandt forresten en artikel om denne lille charmetrold, miniflodhesten Harry, og selvom historien i artiklen ikke var særligt spændende, så følte jeg, at du ville værdsætte billedet af lille bitte Harry. Jeg vil også have en miniflodhest!

Jeg var forresten på bibliotektet i dag, nede på kasernen, for at se, om jeg kunne finde noget ekstralitteratur til undervisningen (det skader jo aldrig at være på forkant), og da jeg tager en bog ud fra hylden, flyver der en flagermus lige i hovedet på mig!!!!!! Jeg skreg i vilden sky og alle bibliotekarene kom styrtende for at se hvad der var i vejen. Jeg forklarede febrilsk, at jeg var blevet angrebet af et blodsugende monster, hvortil vores hovedbibliotekar, Bob, siger; "Jamen, det er jo bare Alfred, han har altid boet her, men man ved aldrig helt hvor han gemmer sig!"... Det er sidste gang jeg kigger efter bøger under "tysk kubisme"...

Men ellers går alting godt, og jeg er som jeg tror jeg har nævnt, meget SOCIAL! Det er en prøvelse kan jeg fortælle dig!
Jeg føler desuden med på Blondinbella på dig!



Jeg håber du oplever alt muligt spændende (men ikke farligt) dernede, og passer på med solskinnen og krypdyrene! Elsker dig og savner dig!